Tag et nærmere kig på kunsten i Århus

Århus har en række oplevelser inden for kunst og arkitektur at byde på. Hvis du vil få tiden til at gå, kan du nemt bruge mange timer til at gå rundt i Aarhus og besøge små gallerier, kunsthåndværkere eller de store kunstmuseer.

Den helt store kunstattraktion i Århus er dog ARoS Aarhus kunstmuseum. ArOS har en imponerende samling på over 9000 værker, egen museumsbutik og en flot restaurant. Den store bygning rummer et hav av kunst, alt fra den mørke kælder med de 9 rum, til regnbuen på bygningens tag. Regnbuen, eller Your rainbow, er et kunstværk lavet af den islandsk-danske kunstner Olafur Eliasson. Kunstværket består af en cirkelformet 150 meter lang og tre meter bred rundgang, udført i glas i alle regnbuens farver med 360 graders udsyn over Aarhus by og til havet.

regnbuen

Regnbuen på taget af ArOS (Foto: VisitAarhus)

Regnbuen er blevet et kendetegn for Aarhus, og den er synlig fra lang afstand. Farverne er forskellige, alt efter hvor i byen man befinder sig, og derfor virker værket som en kompas.

ArOS bygningen er som koncept bygget over Dantes’ Guddommelige Komedie, og når Regnbuen blev indviet i foråret 2011, var forbindelsen mellem himmel og helvede fuldendt, hvor helvede kommer i form af udstillingskonceptet ”De 9 rum”, med værker af bl.a. Bill Viola, Pipilotti Rist, James Turrell, og Tony Oursler.

Et andet kendetegn for ArOS er Boy, som er en skulptur af en fem meter høj og 500 kg tung dreng, der ser meget skeptisk ud. Det tog den australske kunstner, Ron Muecks, otte måneder at opbygge skulpturen.

boy

Værket ”Boy” blev skabt i 1999 (Foto: ArOS)